Lidt historie

2011

For fjerde år i træk var der fyldt med forventningsfulde mennesker i mødelokalet den 6. april. 136 var mødt frem til orienteringsaften for at høre nærmere om løbeskolen og dens muligheder.

På den første træningsdag var 166 nye løbere klar til at prøve kræfter med løbeskolens træningsplaner. Det vrimlede med trænere og alle var i forårshumør.

2. Påskedag (mandag 25. april) har tidligere år været træningsfri dag, men i år blev der trænet igennem - 106 løbere og 14 trænere nød turen i skoven.

Lørdag den 23. juli blev der afholdt et socialt arrangement for løbeskolen. Vores klubhus dannede ramme for en rigtig hyggelig dag med godt vejr, masser af spil og sang.


2010

Onsdag den 7. april 2010 blev der afholdt orienteringsmøde om løbeskolen. 156 var mødt frem.

Første træningsaften, mandag den 12. april var der mødt 202 glade løbere frem. De fordelte sig med 65 i gruppe A, 84 i gruppe B og 53 i gruppe C - et imponerende syn!

På en alm. træningsaften den 17. maj 2010, hvor solen i øvrigt skinnede, mødte der 200 løbere op - sådan!

Efter en dejlig og hyggelig sæson blev der afholdt evaluering og afslutning onsdag den 22. september 2010.


 2009

135 interesserede var tilstede på introduktionsaften onsdag den 1. april, for at høre nærmere om løbeskolen.

Inden sommerferien var der over 200 på medlemslisten. En tilslutning vi var meget stolte over.

Mandag den 24. august blev der afholdt orienteringsmøde for alle løberne. Formålet var, at fortælle om klubbens andre træningsgrupper. Repræsentanter fra de forskellige træningsgrupper orienterede om træningsmåde, -tidspunkt og størrelse m.m. I alt var knap 100 løbere tilstede.


2008

Løbeskolen blev startet i foråret 2008 af John Wiltoft,  Aarhus 1900.

Første træningsdag var mandag den 14. april og 165 glade og forventningsfulde nybegyndere var mødt frem på parkeringspladsen foran NRGI Arena.

Inden opvarmningen var det nødvendigt, at foretage en omfordeling af løberne - alene i gruppe A, var der ca. 90 begyndere!

Efter opvarmningen begav løberne sig ud på stierne i Marselisborg Skov - succesen var i hus.

 


 

 


SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport