18. juli 2011
Aarhus 1900 medarrangør til MotionDANMARK Rundt
MotionDANMARK Rundt er en ny motionsfestival, som MotionDANMARK og Dansk Atletik Forbund står bag. Motionsfestivalen afholdes et nyt sted hver dag i uge 37 i september, og lørdag den 17. september kommer vi til Aarhus.
Til MotionDANMARK Rundt er der mulighed for at løbe, gå, gå stavgang og som noget helt nyt kombinere løb og gang. Ude på ruten er der skilte som viser, hvornår man skal løbe, og hvornår man skal gå. Derudover er der mulighed for at deltage i sjove aktiviteter og smage sund mad og drikke i Motionsbyen, som i dagens anledning er stillet ved målorådet ved Mollerup skov
Aarhus 1900 har fundet en dejlig rute i
Mollerup skov og stiller på dagen med en række hjælpere, som blandt andet skal hjælpe med udlevering af startnumre, vise vej og udlevering af vand. MotionDANMARK rejser rundt med et rejsehold på omkring 15 personer, som sammen med jer sørger for, at alt fungere på dagen, og motionisterne får en fantastisk oplevelse.
Så husk at sætte kryds i kalenderen d. 17. september, når MotionDANMARK Rundt kommer til Aarhus og vær med til at støtte arbejdet i klubben og ikke mindst skrabe penge ind til klubkassen!
Se ruten her.Vi glæder os til at se dig til en festlig dag med en masse motion og sved på panden!
Mange motionshilsner
MotionDANMARK / Dansk Atletik Forbund
« Tilbage til Motion-nyt