3. juli 2010
Sommerturen 2010
Årets sommertur er ved at være slut og netop nu sidder vi og kæmper os igennem de sidste timers buskørsel, inden vi gerne skulle være hjemme til de vante omgivelser i Århus.
Turen i år har budt på mange gode oplevelser, både på campingpladsen og på de planlagte udflugter. Nye venskaber er blevet skabt og gamle er forstærket, men specielt en oplevelse var med til at skabe sammenhold på årets sommertur. For der er blevet sunget og skrevet klubsange som aldrig før. Hænder er blevet klapper og lår er blevet klasket og opmærksomheden på Århus 1900’s unge atleter har været stor rundt om i Lyon og specielt Disneyland, hvor vores udgang derfra blev filmet at de forbipasserende turister.
Træningspas er blevet gennemført i 30 graders varme og væddemål er blevet afgjort, på en tur der har stået i sportsåndens tegns. Kærlighed i mellem discipliner har gjort turen god for os alle og det bør nævnes at hjælpsomheden på årets tur har været enorm og sjældent set bedre.
Derfor vil vi i ledergruppen gerne sige tak for en rigtig god tur til alle deltagerne og vi håber på at kunne gentage bedrifter i første uge af skolernes sommerferie 2011.
På hjemturen blev der givet diplomer for følgende kategorier:
Turens bedste ven, turens bedste veninde, turens slikmund og turens dummert.
…. Og vinderne er:
Turens bedste ven: Dennis Mägi & Markus Bachmann
Turens bedste veninde: Anna Thestrup
Turens største slikmund: Mads Averhof
Turens dummert: Andreas H. Christensen