29. oktober 2011
Første runde af Dansk Atletikforbunds Vinterturnering blev lørdag den 29. oktober afviklet i området omkring idrætsefterskolen i Vejle.
Det var ikke den letteste rute der ventede løberne i skoven ved siden af cindersbanen. Et langt nedløb på ca 1.100m og og en meget lang og hård bakke på ca. 1.100m skulle placeres på hver runde. Tilgengæld var løberne i det store hele sparret for det meste af det mudder der plejer at kendetegne 1. runde. Ruten egnede sig både til pigsko og almindelig sko, hvilket man også kunne se på de mange herrerløbere der åbnede ballet i Vejle.
Efter 1. runde lagde Morten Munkholm sig i spidsen. Morten blev skarpt forfulgt at Jesper Faurschou, Abdi Ulad og 1900´s Johan Damkjær. Efter 4 runder hvor mange løbere led efter et for hårdt udlæg kunne Morten Munkholm løbe over målstregen som vinder af første runde i sikker stil. Morten vandt i 33.19
Anden og trejdepladsen gik til Jesper Faurschou (Herning Løbeklub) i 33.35 og Abdi Hakin Ulad (Korsør) i 33.52. På fjerdepladsen kom 1900´s Johan Damkjær i 33.55. Johan var før sidste runde et godt stykke efter Abdi, men hentede meget på sidste runde og sluttede på en flot 4. plads blot få sekunder efter Abdi. 1900´s 3. mand blev ikke uventet Steffen Pedersen på 14. pladsen (35.42), mens træneren, Laust Bengtsen (36.01) tog 16. pladsen foran Casper Dam på 17. pladsen (36.09). Halfdan Balslev sluttede som nr. 18 i 36.16. Dermed havde 1900´s herrer 6 mand blandt de 18 første og sikrede sig samtidig sejren i 5-mands konkurrencen for Odense og Blovstrød. Johan Damkjær har lagt omgangstider/km tider for de første 5 løbere ud på sin blog.
Hos kvinderne udgik Louise Langelund på 2. runde grundet sygdom. Bedste 1900 kvinde blev derfor Marie Munk Jakobsen på 11. pladsen i 31.43. Løbet blev vundet af Maria Sig Møller (AGF) i 28.37. Kvinderne løb 7,8km.
Alle resultater kan ses her.

På billedet: Johan Damkjær der går ud på 3 runde.