8. maj 2010
Total Adidas dominans til M-løbet
Der stod 1900/Adidas over over hele M løbet – lige fra start til slut. Med hele startstregen fyldt med de tyrkise Adidas trøjer var der ingen der kunne være i tvivl om at der var lagt i støbeskeen til total 1900 dominans.
På 5km var hele 5 løbere under 16 minutter og hele 12 løbere var under 17 minutter hvoraf de 8 repræsenterede 1900/Adidas holdet. Bedste mand var Ulrik Heitmann, der vandt løbet i 15.22, skarpt forfulgt af Johan Damkjær (15.28) og Steffen Pedersen (15.29) – alle fra 1900/Adidas. Det er sjældent man ser et motionsløb der er så godt besat.
På 10km blev det også til 1900 sejr, da den danske mester på 10km, Morten Munkholm vandt i 31.11, 2 sekunder foran Mikkel Kleis (AGF) og 39sekunder foran Søren Molbech (1900).
Resultater kan ses her.