24. juni 2010
Ungdommerne tog hjem fra Ålborg og weekendens Vestdanske Mesterskaber med 47 medaljer (25 guld, 13 sølv og 9 bronze), samt en dansk rekord til Joseffa Keidser. Derudover blev der sat ikke mindre end 70 personlige rekorder!
Piger 12-13 år:
Caroline Carlsen tog sølvet på 60 m hæk, endda i ny pr. Derudover blev hun nummer 4 i længde. Sofi Overby tager 6. pladsen på 60 m hæk, og begge piger er med på 4x80 m holdet, sammen med Rosa og Anne O der bliver slået med 7/100 og må nøjes med 4. pladsen. Rigtig mange af vores 12-13 årige piger var med for første gang ved et stort stævne, og leverede gode resultater med mange personlige rekorder. Caroline Graversgaard, Anne Møller, Laura og Ester løber en fin 7. plads hjem på 4x80 m.
Drenge 12-13 år:
Phillip Akrofi tager 2 guld, 1 sølv og 1 bronze i hhv. højde, længde, 80 m og 200 m. Sebastian Ifversen får sølv på 600 m og bronze på 1000 m. Phillip, Thomas Christensen, Martin Bundgaard og Mikkel Thorsen bliver knebent slået på 4x80 m, og må nøjes med 4. pladsen. Mikkel bliver desuden nummer 4 i diskos.
Piger 14-15 år:
Joseffa satte den ene af de to danske rekorder der blev sat ved stævnet. På 2000 m forhindring var hun eneste deltager, men formåede alligevel at forbedre den danske rekord hun satte sidste år. Flot løbet af Joseffa, der også var med på et flot kæmpende 4x100 m hold der blev belønnet med en flot 3. plads. Holdet bestod udover Joseffa, af Marie Duesund, Marie Ditlefsen og Trine Vogensen. Anna Thestrup fik sølv på både 100 m og 80 m hæk, samt bronze på 200 m, hvor Henriette Pedersen måtte nøjes med 4. pladsen. Henriette fik til gengæld bronze på 100 m. Marie Duesund fik sølv på 1500 m, og satte pr i alle sine tre øvelser. Rikke Jespersen vinder 800 m, og forbedrer sin 2 uger gamle pr med 3 sekunder. Rikke mangler nu kun knap 1,5 sek. i at klare kravet til Talentudviklingen. Henriette, Anna, Rikke og Caroline Carlsen vinder suverænt 1000 m stafetten, hvor Marie Duesund, Ida Munk, Marie Ditlefsen og Trine Vogesen besætter 6. pladsen.
Drenge 14-15 år:
Dennsi Mägi må nøjes med 4. pladsen i trespring, ligesom Frederik Peschardt på 100 m hæk og Stefan Alexandru på 100 m. Lukas Paysen bliver nummer 2 i sit debutløb på 2000 m forhindring. Dennis, Frederik, Stefan og Lukas løber dog en flot 2. plads hjem i 4x100 m.
Piger 16-17 år:
Catherine Jørgesen får bronze på 200 m i ny pr, men rammer desværre en hæk på 100 m hæk og mister al rytme og fart. Emma Kaalund løber 2 gode løb, men må desværre nøjes med sekundære placeringer. Mathilde Diemeka vinder både højde og længde.
Drenge 16-17 år:
Andreas Klausen bliver nummer 2 på 5000 m og nummer 4 på 1500 m. Benjamin er tilbage på banen efter en lang skadesperiode, og vinder 400 m hæk, og tager 3. pladsen på 100 m. Derudover tager han 4. pladser i både 200 m og 110 m hæk. Christian Larsen tager 2xguld på 400 m og 800 m. Lasse Pontoppidan vinder 200 m og bliver treer på 100 m. Per Jakobsen vinder sølv i både længde og 200 m. Samuel tager guld i 100 m, 110 m hæk og spyd. Samuel, Per, Lasse og Christian Larsen vinder suverænt 4x100 m, og Sigurd, Per, Lasse og Christian sejer på 1000 m stafet.
Piger 18-19 år:
Marie Munk vinder 3000 m og bliver 2'er på 1500 m.
Drenge 18-19 år:
Andreas Christensen bliver nummer 3 på 800 m, og Daniel Kornum vinder længde, og bliver toer på 100 m. Jesper Storgaard tager førstepladsen på 800 m, og tredjepladsen på 400 m. Simon Jørgensen vinder 5000 m i et løb hvor han agerer hare for Andreas Klausen.
Piger 20-22 år:
Trine Mulbjerg er ved at finde rytmen i kugle igen, og vinder med 13,61 m. Hilde NOrdtveit er også ved at komme tilbage for fuld kraft og vinder diskos med 39.13 m.
Drenge 20-22 år:
Andreas Christensen vinder suverænt 100 m og længde, og Taj Murmann vinder hammerkast.