Søg på 1900am.dk


Fine holdplaceringer til ungdommerne i Vinterturneringen

1. november 2010

Hos Pigerne blev det i weekendens 1. runde af Vinterturneringen i Roskilde til fine holdplaceringer.
Pigeholdet blev således nr. 2 fire minutter efter favoritterne fra Bagsværd Atletik Club. Bedste pige på holdet var Joseffa Keidser, den danske rekordholder på forhindringsløb for piger. Joseffa valgte et roligt udlæg og løb sig stille og roligt frem i feltet. Joseffa (årgang 1995) fik i mål noteret 25.21 og endte på en samlet 8. plads. i et felt bestående af løbere fra årgang 1999 til 1992.

Næstbedste 1900 pige blev Sara Duesund Nielsen, der efter et hårdt udlæg måtte konstatere at 6km cross kan blive hårdt, men ikke destro mindre fik hun kæmpet sig ind på en flot 15. plads i 26.25. 35 sekunder senere kom Saras søster, Marie i mål og de tre piger udgjorde holdet der vandt sølv.

Hos drengene var der suveræn sejr til Thijs Nijhuis i 19.15 på de 6km.
Bedste 1900 mand blev 800m løberen Andreas H. Christensen på en 9. plads i 21.20 og herefter var der en flot debut til Daniel Nagel Kejlberg (1994) der løb 22.21 på den hårde rute og sluttede på en 16. plads. Sammen med en gammel kending, Sebastian Ifversen (Årgang 1998) udgjorde han 1. holdet, der endte på en samlet 2. plads efter drengene fra Skive.

Se alle resultaterne her:

Hold piger. Individuelt piger. Hold drenge. Individuelt drenge.

 

ADIDAS   KUKIMBIA 1900 skjold   InSport  

« Tilbage til Ungdom-nyt

SS'Klub-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport