26. februar 2010
Styrk din motivation for at løbe
Uanset om du er nybegynder eller har løbet i mange år, vil det indimellem være svært at bevare motivationen for at løbe.
Når det gør ondt i musklerne, vejret er trist og det er svært at finde tiden til at træne, skal du minde dig selv om, hvorfor det er så vigtigt for dig at komme afsted!
Kom med til en aften, der kan give dig mindst 10 gode grunde til at hoppe i løbeskoene!
Anne Gaardmand har en Professionsbachelor i Ernæring og sundhed og har læst Træningsfysiologi på Århus universitet.
Hun er desuden uddannet personlig træner og holdtræningsinstruktør.
Til daglig underviser hun i Ernæring og Fysisk aktivitet på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen i Århus.
Hun underviser de studerende i 'kost til elite sportsfolk og motionister'.
Desuden har hun individuel kostvejledning og personlig træning, hvor hun hjælper sine klienter til at blive sundere, slankere, stærkere og få mere energi og overskud.
De sidste 4 år har hun holdt foredrag i danske virksomheder og foreninger, og hjulpet deltagerne på vej til et liv med mere sundhed og bevægelsesglæde.