Søg på 1900am.dk


Janick springer 217 cm til Samsung Galan.

2. februar 2010


Janick Klausen sprang her til aften i en kombineret U23/junior-konkurrence 217 cm til det internationale stævne i Gøteborg, Samsung Galan. Blandt stjerner som Christian Olsson, Philips Iduwu, Trey Hardee og Emma Green stod Janick frem og sprang op til sit bedste ved at slå indendørs PR med hele 6 cm.

Lidt uvanligt sluttede Klausen ikke konkurrencen med 3 nedrivninger, som man normalt gør i en højdespring. Da højden blev flyttet op på 2,20 m og Janick skulle til at springe, blev konkurrencen desværre afbrudt af arrangørerne. Dette skyldes, at programmet var blevet forsinket så meget, at de var nødt til at stoppe "ungdomskonkurrence", så hovedkonkurrencen - højdespring for kvinder - kunne starte. Ærgerligt for Janick, der inden konkurrencen havde håbet på et spring på 2,20 m, men med dagens 2,17 m spring peger meget på, at det kommer i en af de kommende konkurrencer.

Janick springer næste gang til Road to Gøteborg 2013 den 13.februar, og med en 1,5 uge hvor vi kan arbejde videre med at få tilløbet helt på plads, bliver det spændende at se, hvad han kan præstere.

Klubkammeraten Peder P. Nielsen satte efter en stabil serie nyt dansk årsbedste i trespring med 15.46m, hvilket indbragte ham en andenplads i U-23 konkurrencen.

Resultater.

Skrevet af: Thomas Cortebeeck

« Tilbage til Atletik-nyt

SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport