Søg på 1900am.dk


1900 dominans ved LandsTurneringen for Ungdom (LTU)

24. maj 2011

Søndag blev kvalifikationen til årets LTU finale afviklet på Vejle Stadion. Trods elendigt vejr med stor mængde nedbør og torden lykkedes det Aarhus 1900 at kvalificere et hold til finalen i alle 4 aldersklasser. Aarhus 1900 viser dermed, at klubbens talentfulde ungdomsafdeling er blandt landets stærkeste. En kort gennemgang af de 4 klasser følger nedenfor: 
Drenge 12-15 år:
I denne klasse var Aarhus 1900 aldeles suveræne. I de 12 øvelser blev det til 7 førstepladser, 3 andenpladser og 1 tredjeplads. De øvrige vestklubber kunne således ikke stille noget op mod 1900’s drenge. Dagens bedste resultat var på 4 x 100 meter stafet, hvor Stefan, Casper, Philip og Oskar med tiden 46,26 blot var 0,10 sek. fra dansk ungdomsrekord.
Hos drenge 12-15 år stillede Aarhus 1900 sågar med 2 stk. LTU-hold, hvilket viser bredden og styrken af klubbens ungdomsafdeling. Med mange flotte resultater på 2. holdet bliver der kamp om at komme på klubbens LTU hold til finalen i august. Aarhus 1900 er i denne aldersklasse guldfavoritter sammen med Sparta.
 
Piger 12-15 år:
Klubbens unge piger endte på en samlet 2. plads blot nogle få hundrede point efter Aabenraa på førstepladsen. Dagens største pointhøst i en enkelt øvelse blev hentet på 100 meter og på 80 meter hæk, hvor der i begge blev scoret 903 point. På 100 meter løb klubbens nytilkomne Annelouise V. Jensen fine 12,63, mens Caroline Carlsen løb fine 12,35 på hækken.
I finalen ligner det umiddelbart et opgør mellem Sparta, Aabenraa, 1900 og Odense om medaljerne.
 
Drenge 16-19 år:
Vores junior drengehold var på forhånd hårdt ramt af skader og afbud. Det var derfor med nogen spænding, at dette hold tog til Vejle. Holdet fightede dog på fornem vis, hvor flere atleter udfyldte huller i startopstillingen ved at deltage i uvante øvelser. Trespringer Dennis Mägi ofrede sig eksempelvis for holdet ved at løbe 5000 meter ligesom hækkeløber Oliver Kjeldsen sprang stangspring for at hjælpe holdet, mens sprinter Daniel Kornum tog sig af hammerkast.  Dagens bedste individuelle resultat stod Janick Klausen for, da han satte PR 14,24 i sin sekundære øvelse trespring.
Trods den smalle trup lykkedes det holdet via fight at klemme sig i LTU finalen på en 3. plads. Med stærkest opstilling til finalen til august er en bronzemedalje dog slet ikke urealistisk.
 
Piger 16-19 år:
Var de store drenges hold afbudsramt, så var de store pigers hold om muligt endnu mere afbudsramt. Der afbud pga. skader og træningslejre i stor stil. Klubben stillede således til start i Vejle uden profiler som: Mathilde, Ekatarina, Janne, Signe, Rikke og Patricia. De få juniorpiger der var tilbage på startkortet fightede dog ligesom drengene på fornemste vis. Undervejs blev det blandt andet til disciplinsejr på 400 meter til Joseffa Keidser i ny PR 63,28. Pigerne endte trods en ualmindelig smal trup på en samlet 2. plads i kvalifikationen i Vejle, hvorfor vores juniorpiger også vil være at finde i finalen. Med stærkest opstilling i finalen vil der blive rigtig tæt kamp mellem Sparta, Aabenraa, Amager, Helsingør og 1900 om medaljerne.
 
De kvalificerede hold fra Vest til LTU-finalen til august:

Drenge 12-15 år
Piger 12-15 år
Drenge 16-19 år
Piger 16-19 år
Aarhus 1900 – 7961 p.
Aabenraa – 6321 p.
Skive – 9307 p.
Aabenraa – 6905 p.
Aabenraa – 6702 p.
Aarhus 1900 – 6172 p.
Odense – 7919 p.
Aarhus 1900 – 5844 p.
Vejle – 5898 p.
Odense – 5876 p.
Aarhus 1900 – 7613 p.
Skive – 5638 p.

Resultater kan ses her: http://www.vejle-if.dk/index.htm



« Tilbage til Ungdom-nyt

SS'Klub-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport