Søg på 1900am.dk


Måneden ungdommer Juli07 - Mathias

9. august 2007

MÅNEDENS UNGDOMMER:
                                                       Juli
Mathias Elkjær
 
Jens Barslev
Denne måneds ungdommer er en der har været noget tid undervejs. Og efter hans præstation ved sommerens stævne i Amsterdam var han ikke længere til at komme udenom.
 
En gang for længe længe siden der var en lille dreng der hed Mathias Elkjær der gerne ville gå til atletik, og det fik han så lov til. Ude i atletikklubben var de meget glade for at Mathias han kom derude, fordi han var nemlig en rigtig hyggelig person. Og når trænerne ude i klubben sidder og ser tilbage på de år hvor Mathias har lavet atletik er der især nogle ting der skal nævnes.
 
1. Forældrefighten
Som en årligt tilbagevendende tradition afholder ungdomsafdelingen forældrefighten. Ved forældrefighten kan ungdommerne trække deres forældre ud på stadion og konkurrere med dem i alle atletikkens discipliner. Meningen med dagen er at familierne laver indbyrdes væddemål og giver hinanden handicap/ forspring forat det hele bliver til fair konkurrencer. Der var f.eks. farmanden overvurderede sig selv en smule og gav knægten fire meters handicap i længdespring, drengen sprang lige over 2 meter, hvilket betød at hr. Birkø skulle over 6 meter i længde – Det sprang han ikke!
Men Mathias greb det lidt anderledes an. Han havde taget begge forældre med, og på trods af at Mathias er en stor stærk og hurtig dreng der bl.a. springer over 5 m i længde skulle der absolut ikke gives handicap til hverken mor eller far. Især var 300 meter løbet underholdende, for her gav Mathias den alt hvad den overhovedet kunne trække, og på trods af at mor kæmpede en god kamp, så var det absolut ikke en lige konkurrence. Konkurrencemennesket Mathias fik hvad han kom efter – sejr i samtlige discipliner.
 
2. Klubmester
At blive klubmester i Århus 1900 er en ære som næsten kun overgås af OL guld og kåringen som månedens ungdommer, men også denne titel har Mathias vundet. Det skete i 2005 efter mathias kun havde været i klubben i relativt kort tid. Som bevis på dette fik Mathias et fint billede af ham selv med klubmesterlogoet påsat.
3. Stævnet i Leiden, Amsterdam
Stævnet i Leiden må nok betegnes som Mathias’ foreløbige højdepunkt rent atletikmæssigt. Som en del af sommerens Amsterdamtur skulle alle nemlig deltage i et Hollandsk atletikstævne i Leiden. Her var der en god blanding af seniorer og ungdommer til start, ja man kan nærmest sammenligne det med et rigtig stort ABC-stævne.
Mathias skulle sammen med Martin B. Knudsen løbe 1500m sammen med seniorerne. Efter et godt forarbejde af Martin valgte Mathias med gode 400m at sætte fart i front af feltet i et forsøg på at hente den ene mand der lå et stykke foran feltet. Missionen lykkedes og herefter kunne ingen følge Mathias, som efter 1500m kunne krydse målstregen i ensom majestæt og med armen i vejret. Martin holdte sig også godt til i spidsen af feltet og tog sig af en flot 3. plads. Med et sådant løb fra de to 1900 løbere bliver det spændende at følge dem de næste par år.
 
Tillykke med kåringen Mathias. Det er meget fortjent såvel sportsligt som socialt. Vi ses ude på stadion.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

« Tilbage til Månedens ungdommer

SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport