Søg på 1900am.dk


Månedens ungdommer April06 - Hulda

8. august 2007

MÅNEDENS UNGDOMMER:
 
                                                                 April         
Hulda Bjerklind
 
 
Skrevet af Jens Barslev
April blev måneden hvor den AFSINDIGT ærefulde titel som månedens ungdommer meget fortjent vendte tilbage til 6-9 års gruppen. Denne måneds ungdommer er udvalgt på baggrund af hendes altid gode humør og store gå-på-mod, titlen går nemlig til den tidligere klubmester Hulda Bjerklind.
 
 
For et par sæsoner siden under den ugentlige træning i Marselisborghallen, var der en ny pige som gerne ville være med….. Nej det ville hun egentligt ikke! Det var nemlig Hulda der for første gang var ude at snuse til det hele i hallen, og når man som 6 årig pige kommer ud i Marselisborghallen for første gang kan det hele godt blive lidt overvældende, især når man er en anelse genert. Så enden på det hele blev simpelthen at Hulda tog en voksen i hver hånd og begav sig hjemad igen, dog for at vende tilbage et par måneder senere med sin tro følgesvend Tora.
 
Den generthed som Hulda havde lidt af den første gang er så absolut helt væk, nu er der intet der kan stoppe den lille islandske humørbombe, hun skal med til det hele, stævner, klubaftener og hytteture.
 
Da vi sidste sommer skulle på hyttetur i Vissinghytten, skulle Hulda selvfølgelig også med, nu var der bare lige det problem at hun også skulle til Island. Men det var Hulda ligeglad med hun ville med på hyttetur, og det kom hun. Løsningen på hele problemet blev at mor lørdag måtte slå et lille smut forbi Vissinghytten på vej til lufthavnen, og så gik det hele jo alligevel.
 
At have Hulda i sin træningsgruppe er altid en fornøjelse. Hun møder trofast op hver torsdag til træning i godt humør og med en veninde under armen. I starten var det som tidligere fortalt Tora der gjorde Hulda følgeskab, men desværre har Tora og familien hevet teltpælene op og er flyttet til Island. Derfor er Tora nu blevet udskiftet med en god veninde fra klassen.
 
På trods af Huldas relativt lille størrelse er hun utroligt tough, når Hulda f.eks. får en bold i hovedet er der aldrig brok og store scener fra hendes side, hun skal lige trøstes, og så er det ellers i gang igen for fulde gardiner.
 
Tillykke med den fortjente titel, og så håber jeg at der er plads til den store vandrepokal derhjemme på værelset.

« Tilbage til Månedens ungdommer

SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport