8. august 2007
MÅNEDENS UNGDOMMER:
August
Andreas K. Christensen
Skrevet af Thomas Cortebeeck & Jens Barslev
Så kom turen endelig til kyssehunden, og mere fortjent kan det næppe blive. Andreas har nemlig gennem det seneste år kæmpet en indædt kamp på tartanbanerne for at opnå denne ærefulde titel. Titler er i øvrigt heller ikke en fremmed ting for Andreas KC, han er tidligere blevet kåret til månedens ungDUMMER
Hvis du en dag skulle komme ud på stadion, mens ungdomstræningen kører, vil Andreas være utroligt nem at udpege. Andreas har nemlig kun 4 udgangspositioner:
- Løbende hen over hække.
- Gående hånd i hånd med pæne piger.
- Stående med hånden nede bagi i sine alt for store tights.
- Høje knæløft med pasgang (i bedste Ahmed stil !!!)
Hvert år deltager ungdomsafdelingen i et stort prestigefyldt ungdomsstævne Landsturnering for Ungdom, her blev KC tvunget til at løbe den korte hæk. Dette gik over al forventning, og fra den dag af var Andreas solgt. Andreas havde fundet sit kald, hækkeløb.
Andreas er uden tvivl en vigtig del af 1900s ungdomsafdeling, han er altid med når klubben drager på tur. Om det så er Frankrig eller Skive er ligegyldigt, Andreas er der. Og det er også en af grundene til hans store atletikmæssige fremgang. En anden grund er at han langt om længe er begyndt at skyde i vejret. For kun et par sæsoner siden, vakte det stor jubel på tribunerne når KC indtog bl.a. længdespringspringsbanerne sammen med sine mere end 20 cm højere modstandere.
Det kan godt være at Andreas i tidligere tider er gået ned på højden, men udstyret har altid været helt i top. Andreas’ far kender nogle af jer måske, det er nemlig landstræner i mangekamp Jens BC. I hans funktion af landstræner, har han nemlig fået en masse landsholdstøj, som vi tit og ofte ser KC løbe rundt i på stadion. Rygterne vil vide at KC i landsholds-hiphop tights forsøger at starte sin egen Nik og Jay tøj-trend på atletikbanen.
Det er nok også kun et spørgsmål om tid før Andreas får sit eget landsholdstøj (i hans egen størrelse), for forsætter han med samme målrettethed og træningsiver, er det kun ham selv der sætter grænserne for sin formåen. Det skal dog nævnes at Andreas med ret stor sikkerhed vil kunne barbere et par tiendedele af sine tider hvis han valgte ikke at konkurrere i sin blafrende hiphop-heldragt. Andreas er også begyndt at overveje at gå tilbage til sine gode gamle tights, da de er væsentligt nemmere at stå med hånden nede i bagenden i.
Som I sikkert kan læse af ovenstånde vil Andreas være meget svær at undvære i klubben, han er altid med hvor det sker, og sker der ikke noget så skal KC nok sørge for at det ændrer sig. Et stort tillykke med den utroligt fortjente og længe ventede titel.
« Tilbage til Månedens ungdommer