Søg på 1900am.dk


Månedens ungdommer Februar07 - Asger

9. august 2007

MÅNEDENS UNGDOMMER:
                                                       Februar
Asger Leick
 
Cecilie Fjord & Janne Marie Barslev
Denne månedens ungdommer er en ung fyr, der i gennem lang tid har gjort det rigtig godt. Han har været så god, at han ved vest-danske mesterskaber indendørs i år vandt i både trespring og højdespring. Han kommer altid til træning selvom han bor i Ry, og ikke engang en snestorm kan stoppe ham i at troppe op ude i hallen. Derudover er han også indehaver af 1900’s venskabspokal i år. Der er selvfølgelig tale om ingen ringere end Asger Leick
 
Asger har blandt andet fået prisen, fordi han er en meget aktiv ungdommer, som gerne vil træne og lære nyt og blive bedre hele tiden. Han er derfor begyndt at træne noget mere - udover at træne i gruppen for de 14-15 årige, så træner han også i en springgruppe, hvor det er mere specifik træning, kun koncentreret om springteknik. Dog har Asger lige nu rigtig mange problemer med teknikken i højdespring. Hvor han før i tiden har sprunget rigtig flot og med fin teknik, er han nu gået over til at lave en form for væltespring i fosterstilling. Der er ikke rigtig nogen der kan forstå hvorfor han er begyndt med det og ikke engang Asger selv kan forklare det. Men en ting er sikkert, hvis han kan springe 1.55m med væltespring i fosterstilling, så vil han komme til at springe rigtig højt, når vi har fået rettet ham ud igen fra den fosterstilling.
 
Den træningsiver, som Asger kommer med til træning, smitter meget af på resten af gruppen, og det er rigtig dejligt at mærke. En anden ting som er værd at bide mærke i, er at Asger faktisk er eneste dreng i gruppen, som er noget af en hønsegruppe med en masse sladdertanter. Dette lader Asger sig dog ikke slå ud over. Faktisk holder Asger sig ikke tilbage, men deltager aktivt i alle pigernes finurligheder. Måske har Asger endda gået lidt for meget med pigerne, hvilket bl.a. kom til udtryk i sommers, hvor han købte sig et par rigtig flotte store solbriller, som vidst nok var beregnet til piger.
 
Til tider kan Asger også være en anelse godtroende, ja onde tunger vil nogle gange kalde ham naiv, f.eks. var han svært skuffet over at årets sommertur i år gik til Ålborg, og derudover var det også træls at prisen var steget til det dobbelte!! Men meget typisk var Asger alligevel den første der tilmeldte sig, og det på trods af at han på sidste års sommertur blev udsat for intet mindre end historiens mest ulækre blindsmagning, indeholdende syltetøj, rosin, peber + meget mere. Men lidt har blindsmagningen måske alligevel gjort ved Asger, for han var ihvertifald den eneste der afleverede alle sine billeder til den fælles Frankrigs cd, vendt på hovedet!!!
 
Alt i alt skal der lyde et stort tillykke fra alle Asgers ungdomstrænere med denne meget velfortjente titel – Asger er virkelig en af dem, der gør det lidt sjovere at være træner.
 

« Tilbage til Månedens ungdommer

SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport