Søg på 1900am.dk


Månedens ungdommer Juni07 - Peder & Mikkel

3. oktober 2007

MÅNEDENS UNGDOMMER:
                                                      
Juni
Peder og Mikkel Nielsen
 
Skrevet af Anders Møller
Hvis du kommer på stadion imens Peder og Mikkel er der, skal du nok opdage dem! Det er dem det råber højest og snakker mest om hvor gode de er til alt fra diskoskast til poker, pool eller hvilken som helst anden ting man kan konkurrere i! Praktisk talt 100 % af tiden er det dog direkte vrøvl, så hvis man får mulighed for at vædde med dem om noget, er det som regel en sikker sejr fordi deres selvtillid ikke helt matcher virkeligheden J!

Til gengæld er de begge to de sidste par år rent faktisk begyndt at lave atletik i stedet for udelukkende at komme på stadion for at spille smarte, hvilket dog stadig er favoritdisciplinen for dem begge!

Mikkel springer stangspring og Peder prøver at springe 3-spring, og det faktisk så godt så det var tæt på at Peder kom med til Junior-EM i juli måned, og Mikkel var meget tæt på. Mikkel måtte ”nøjes” med at hæve sin PR til 4.80m i år, så han kom desværre ikke af sted. Men når han kommer ud på lidt mere end 12 skridts tilløb, så er de 5 meter helt sikkert i fare…

Mikkel er en af de få, der har en on/off knap, så når han får lyst slukker han bare og sover. Og så er han umulig at vække igen!! For et par år siden i Portugal blev der bygget et flere meter højt tårn af alt muligt gods ovenpå ham uden at han vågnede ved det!! Han har dog modvilligt lært at stå op om morgenen efter at han for 2 år siden startede i lære som tømrer, men jeg må indrømme at jeg ikke ved hvilket vækkeur der skal til for at få ham op om morgenen… Der gættes dog forsigtigt på at hammer, isvand eller lignende er involveret.

Peder fandt for snart 2 år siden endelig ud af, at fodbold ikke er en sport men et spil, og siden da har han sprunget 3-spring. Og det gør han ret godt! Indendørs i vinter havde han lidt kvaler med at finde planken når han kom susende mod sandkassen. Der er dog bedre lys udenfor, så nu har han fundet den, og ved Copenhagen Games sprang han 15,40m hvilket var PR med 55cm og betød kvalifikation til junior-EM. Ved både Copenhagen og Aarhus Games tævede han i øvrigt Thomas Flensborg fra Sparta, så det var ret lækkert! Ved Århus Games kæmpede han sig endda ud på 15,28m, hvilket var imponerende i forhold til at det var dagen efter en vis hestevognstur, hvor der efter sigende ikke blev lagt fingre imellem.. Ved Copenhagen Games overvejede juryen godt nok at annullere resultatet på grund af usømmelig optræden – Fotodokumentation (kontakt Ole Kvist for at rekvirere kopi) viste, at Peders uvilje til at tage underbukser på indenunder sine konkurrenceshorts resulterede i at ting, der burde være indenfor hang frit fremme midt i et spring. Han slap dog heldigt med en advarsel…

Selvom det går godt, er der altså stadig en kvinde der har sprunget længere end Peder (15,50m), så rigtig trespringer er han ikke... For det andet er det altså ikke godt nok at han man som elite 3-springer stadig ikke har sprunget længere end sin mor i længdespring!!

Både Peder og Mikkel er begyndt at løfte igennem i vægtrummet og løbe hurtigere på sprint, når de altså tager sig sammen og ikke træner snakkemusklerne mere end benene… Farmand prøver ofte, hårdt og længe på at råbe dem op, og det lykkes også lejlighedsvis.

De næste år kommer med garanti til at give dem begge bedre og bedre resultater med den fremgang de på alle punkter går igennem nu! Med Mikkel over 5,20m og Peder over 16m næste år begynder det at blive rigtigt lækkert..! Måske bliver de på et tidspunkt endda så gode, at de rent faktisk får noget at spille smart over…
 
 

« Tilbage til Månedens ungdommer

SS'Motion-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport