8. august 2007
MÅNEDENS UNGDOMMER:
Marts
Andreas Nuppenau.
Skrevet af Mikkel Larsen
I denne måned er det så Andreas der ”nupper” titlen som månedens ungdommer i Århus 1900. Andreas (eller i daglig tale: Nuppenau) har gennem længere tid vist gode takter, så de er fuldt fortjent at han den næste måneds tid har den fantastisk flotte pokal stående i pokalskabet på værelset!
DM inde blev nok Nuppenaus hidtil mest succesfulde stævne i hans foreløbige ”karriere”. Et dansk mesterskab og dansk rekord blev det til i 4x200 m i drenge 15 år. Ud over Andreas består 1900’s ”guldfirer” af Ivan, Holger og Kian og kvarteten genvandt guldet fra sidste år i øvelsen. Desuden satte Andreas nogle super tider i den individuelle 60 m og sikrede sig en flot 4. plads. At han virkelig har konkurrence psyken viste han i kuglestød. I finalerunderne fik han for alvor gang i de gode stød, og i sidste forsøg stødte han over 12 meter og sikrede sig både bronze og PR. Alt i alt et superstævne af Nuppenau.
Det er dog ikke kun resultatmæssigt at han har fortjent titlen. Han har altid masser af godt humør og masser af vilje og gå-på-mod til træning og konkurrencen. Den gode opbakning fra familien smitter da også af på Andreas, der altid virker til at føle sig godt tilpas til atletik. Ud over det gode humør er han også en anelse naiv! Egentlig kunne han vel med rette blive kaldt Andreas ”Mor-bestil-en-pizza” Nuppenau! De fleste husker nok sidste års DM inde, hvor Andreas på hjemturen desperat ringer til sin mor og fortæller at vi altså ingen pauser må holde og ingen mad får, så hun kan godt gå i gang med at bestille pizzaer, for han var MEGET sulten (klokken var hen omkring 20 søndag aften og han havde vel ikke spist siden kl. 12!).
Selv om han kan være lidt naiv, er han nu ikke den stille forsagte type. Det fik Johanne at høre da hun (helt som sædvanligt) snublede i forbindelse med en tur, og Andreas straks udbryder: ”Du er dog det svageste menneske jeg kender”! Det skal dog siges at han intet ondt mente med det.
Så alt i alt en meget fortjent udnævnelse. Så må vi håbe at denne titel sammen med de flotte resultater til DM kan motivere Andreas til at træne endnu mere og hårdere, så han ved de kommende mesterskaber kan komme endnu længere op på præmieskamlen.
« Tilbage til Månedens ungdommer