• Forside
• Om klubben
• Sidste nyt
• Motionsløb
• Resultater
• Indmeldelse
• Træningsgruppe info
• Atletik
• Motion
• Ungdom

 

                                            Oktober           

 

Akkurat ligesom bjørnene, går familien Birkø nemlig i hi henover vinteren, og hvor Astrid og familien bliver af ved ingen. Men en ting er sikkert, når der atter kommer blade på træerne, så kommer Astrid til træning. Og nu begynder vinteren jo at nærme sig, så det bliver spændende at se hvad der sker de næste par måneder.

 

En ting kan vi ihvertifald være sikker på, det er ikke hæren Astrid bruger tiden på om vinteren, hun er nemlig ikke helt tosset med pistoler, specielt ikke startpistoler. Seneste eksempel på dette så vi ved de vestdanske mesterskaber, hvor det var nødvendigt at hente forstærkning til 10-11 års gruppen i 6-9 års gruppen, og Astrid stillede selvfølgelig gladeligt op. Vores lille helt skulle deltage i 60m og boldkast, dog blev det kun til start i boldkast, da hun ikke helt stolede på starteren og hans pistol. Og her er en lærdom som mange af jer andre godt kunne tage til jer, man skal aldrig stole på en mand eller kvinde med en pistol.

At have Astrid i 6-9 års gruppen er en sand fornøjelse, udover at være et stort talent, der allerede springer over 3m i længde og løber fra drengene er Astrid er altid glad og i højt humør. Og det er sådan set ligegyldigt om hun vinder eller taber, her gælder virkeligt mottoet: ”Tab og vind med samme sind”. ( Det er selvfølgelig meget nemt at have det sådan når man altid vinder (ligesom hendes to ungdomstrænere)).

 

Ved årets sidste DGI stævne Århusiaden, sluttede stævnet en god halv time før planlagt, hvilket selvfølgelig betød Astrids forældre ikke var kommet for at hente hende endnu. Dette var Astrid selvfølgelig lidt træt af, men ved udsigten til en flødebolle ekstra hvis hun hjalp med at rydde op efter stævnet, var det hurtigt glemt. Da oprydningen så var overstået og Astrid fik sin flødebolle som hun havde glædet sig så meget til blev fristelsen for stor. Ved afvejningen om hvad hun havde mest lyst til, at spise den eller kaste den på mig, var det desværre den sidste der vandt. Så pludselig ud af det blå sad jeg med flødebolle på min bluse. Hvad Astrid dog ikke havde overvejet var at jeg sad med en hel bakke flødeboller i hånden, så hendes gerning blev til fulde gengældt.

 

Slutteligt skal der lyde et stort tillykke med den meget fortjente kåring. Og så bliver det spændende om Astrid atter vælger at gå i hi for vinteren eller om vi får fornøjelsen af hendes spøjse påfund i 6-9 års gruppen også i den kolde tid.