Søg på 1900am.dk


Månedens Ungdommer Oktober09 - Iris & Johanne

31. oktober 2009

Månedens ungdommer oktober – Iris og Johanne

Denne måneds ungdommer er ikke bare én, men to piger. Iris og Johanne holder nemlig altid sammen, og kan ikke skilles ad.

6-7 året har nu i lang tid været et udpræget drengehold. Siden sidste sommer har der aldrig været mere end 4-5 piger på holdet ad gangen, mod en 10-15 drenge. Det har været svært for de få piger, at holde fast og holde det ud, men Iris og Johanne klarer det altså. Og ikke nok kommer de hver gang, men de er også på niveau med vores ellers stærke og hurtige drenge.

Iris og Johanne er altid glade og friske, og klar på en snak og en masse atletik. Faktisk er deres trænere enige om at når de engang skal have børn, skal de være lige så glade som de to piger. Man ser dem aldrig sure eller kede af det, og selvom de angiveligt har cyklet mange kilometer inden træning er de aldrig trætte.

Forleden introducerede de også en ny pige til holdet. Det var den hjemmelavede zebra Zebse, som fulgte hele træningen på nært hold – på træner-Johannes skulder.

Så selvom de to piger godt kan drille trænerne – og især komme med kommentarer om hvem der er verdens sødeste Johanne, og hvem der er verdens dummeste Johanne, er de altid en fornøjelse at have til træning.

Men i 6-7 års gruppen er der jo intet der varer evigt, og efter jul er det deres tur til at rykke op til de 8-9 årige. Forhåbentlig har vi der er ny pigegruppe, der kan tage over og give drengene kamp til stregen.

Mvh

Johanne og Holger Rytter


« Tilbage til Månedens ungdommer

SS'Klub-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport