Søg på 1900am.dk


Mange flotte 1900 2. pladser til landskampen i Serbien

20. juni 2011

I Novi Sad (Serbien), skulle det danske landshold forsvare positionen i 2. league, mod nationer der fortrinsvis var østeuropæiske.

1900 havde 6 atleter udtaget til landsholdet.

Første atlet i aktion var Sara Petersen på 400m hæk. Her levede Sara op til forventningerne og tog 2. pladsen i tiden 57.52 med stor margin både til nr. 1 og til de efterfølgende. Sara var seedet som nr. 2.

Morten Munkholm var 2. 1900 atletet i aktion og sikrede sig med tiden 3.45,47 ligesom Sara en vigtig 2. plads efter serbiske Goran Nava, der tidligere har 3.38,04 som PR. Morten levede derfor op til forventningerne.

I mændenes højdespring drillede foden Janick Klausen, og han måtte derfor stå over efter at have klaret de 2 meter i første forsøg. Janick havde efterfølgende 3. nedrivninger på 2.14 og endte på en skuffende næstsidste plads.

I kvindernes kuglestød blev det til en flot 5. plads til Trine Mulbjerg med 14.23m. Trine var seedet som nr. 6.

I mændenes spydkast var der comeback til Lars Møller, der med et kast på 71,64, sikrede Danmark en 4. plads. Lars var på forhånd seedet som nr. 5 ud fra hans PR - der lyder 76,08.

Sidste 1900 mand i aktion var Andreas Bueno, der ligeledes sikrede sig en 2. plads, med 8.22,99 på 3.000m. Dette var blot 18/1000 efter estiske Tiidrek Nurme, der tidligere har løbet 7.56,08 på 3000m. Andreas var på forhånd seedet som nummer 3.

Den tidligere 1900 springer (nu Sparta) Anders Møller, sikrede sig med sejren i trespring den eneste danske disciplin sejr.

Resultater kan ses her. Læs mere på dansk-atletik.dk.

« Tilbage til Atletik-nyt

SS'Klub-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport