29. oktober 2011
Få dage før start lignede det ikke at Danmarks bedste løber, Morten Munkholm skulle stille til start i første runde af årets vinterturnering. Foden var ikke klar til at løbe i pigsko.
Efter samråd med hans træner, Niels Kim Hjorth, besluttede Morten dog at stille op i flade sko - for at bakke op om turneringen.
Ruten viste sig i Vejle at være af en beskaffenhed der gjorde at flade sko var en mulighed. Store skovstier og mange bakker - også på hårde stier. Morten lagde forsigt ud men da han kom ud af skoven efter første runde havde han skabt sig et lille forspring til de nærmeste konkurrenter og det forspring holdte han til han var i mål.
Morten udtalte efterfølgende at han til EM forventer at være tilbage i pigsko.
Stort tillykke til Morten.