4. juni 2010
Morten Munkholm vandt sikkert 1.500m i 3.53,84 et stykke fra den nye PR på 3.42,99 og lige så sikkert vandt Janick Klausen højdespring med tangering af den danske ungdomsrekord på 221cm. Et spring der blev klaret i første forsøg. Springet betyder også at Janick nu har klaret kravet til EM i Barcelona og kan tage derned sammen med Morten.
Den tidligere 1900 sprinter, Jesper Simonsen, som lige før DM inde skiftede til Sparta, vandt sikkert 100m i 10.54 og kvalificerede sig dermed også til EM. Den tidligere 1900 trespringer, Anders Møller blot behøvede et spring på 15.98 til at vinde konkurrencen. Peder fik i sit sidste forsøg noteret flotte 15.88m.
Lige ved og næsten var også Jane Lindved, der efter en lang skadespause noterede 44.57 og sæsonbedste på andenpladsen. I kvindernes diskos blev Trine Mulbjerg nr. 4 med 37,22. Trine skal også i kamp lørdag i favoritdisciplinen kuglestød.
På mændenes 5.000m blev det til en ny PR til Ulrik Heitmann på 3. pladsen med 14.33.50, mens en halvsyg Søren Molbech løb 14.47,80 (6. plads) og det unge talent, Morten Fransen fik 14.54,21 (9. plads).
Lørdag bød desværre ikke på nogle landsholdspladser til 1900, men dog en masse fine resultater. Tine Bach Ejlersen blev nr. 2 i både længdespring (5,99m) og kort hæk (14.52). Trine Mulbjerg blev nr. 2 i kuglestød med 13.40. Jane Lindved fik 44.88 i hammerkast og den unge Mathilde D. Jensen fik en 3. plads med 1.64m i højdespring.
I mændenes spydkast var der comeback til Gert Skals efter længeretids skadespause. Gert fik spyddet ud på 55.86m, men godt at se at han kan kaste igen.
Endelig blev Jens Munk Nielsen nr. 2 på 3.000m i 8.42,89, mens Johan Damkjær blev nr. 6 i 8.55,43 på samme distance.
Resultater kan ses her: