27. januar 2010
Fra www.dansk-atletik.dk / Jeppe Weinreich
Trespringer Peder P. Nielsen (Århus 1900) fik tirsdag aften i Göteborg bekræftet, at han er i sit livs form, da han ved et mini-stævne med forkortet tilløb blev nr. 3 med et spring på 15.31m.
I fjor blev han nummer to med 14.84m ved det specielle stævne, der er blevet afviklet hvert år siden 1997. I år rakte det imidlertid blot til en 3. plads, men han var ikke langt fra de to bedste svenskere, Andreas Otterling og Anton Andersson, der sprang hhv. 15.38m og 15.36m med det blot 20 meter lange tilløb - eller ca. otte skridt.
At stævnerekorden tilhører verdensrekordholderen indendørs, Christian Olsson, med 16.07m, sætter Peders resultat i relief, ligesom det styrker formodningerne om, at 2010 bliver året, hvor han endelig kommer over 16 meter-grænsen – som den blot fjerde dansker i historien. Hans længste spring hidtil er de 15.73m, som han nåede ud på i Genève i juni.
Med fuldt tilløb ved Samsung Galan
Tirsdag vender han tilbage til Göteborg for at springe i forprogrammet til det store internationale Samsung Galan. Ved samme stævne sidste år åbnede han med 15.45m, men pådrog sig ved den lejlighed en fodskade, som holdt ham fra at springe resten af dén indendørs sæson. Ifølge træner Lars Nielsen har man i træningen forsøgt at tage højde for, at det ikke sker igen, og efter en lang træningslejr i Sydafrika har den 21-årige springer da heller ikke mærket noget til skader.
Førstkommende tirsdag skal det så vise sig, om han med fuldt tilløb kan omsætte den gode form til nogle lange spring. Træneren sætter ingen tal på, hvad det kan blive til, men nøjes med at konstatere, at ”det ser fornuftigt ud