Søg på 1900am.dk


Super 10 kamp af Gert Skals

26. maj 2010

Ved iagttagelsesstævnet Mangekamp øst / vest den 22. og 23. maj blev der kæmpet om landsholdspladserne til NM for juniorer og E Cup seniorer.

Tine Bach Ejlersen og Samuel Kirk–Haugstrup fra Århus 1900 var forhåndsudtaget; men da 27–årige Gert Skals på grund af en skulderskade har måttet drosle ned på sin favoritøvelse spydkast, har han igen har vendt blikket mod sit oprindelige udgangspunkt som mangekæmper. Og det må siges at være noget af en succes. Således satte han personlig rekord i halvdelen af øvelserne, og kun en relativt svag tid på den afsluttende 1500 meter – som ikke er hans livret – forhindrede ham i at blive den 24. dansker over de 7.000 point.

Gerts slutsum 6953 p var utrolig flot, og serien 100 meter: 11,40s PR; længde: 6.62m PR; kugle:13.23m; højde: 1.84m; 400 meter: 51,33s PR; 110 m. hæk: 15,99s PR; diskos: 38.51m; stang:4.50m PR; spyd: 57.55m og 1500 meter: 5:05,43 min., bringer Gert op på 2 pladsen på årets rangliste. Med den flotte serie er Gert endnu en 1900 kandidat til E Cup mangekamp.

« Tilbage til Atletik-nyt

SS'Atletik-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport