Søg på 1900am.dk


VT: Optakt til 2. runde i Roskilde (opdateret 18.11.11)

16. november 2011

Torsdag aften er der desværre sneget sig to afbud ind. Morten Munkholm har valgt at spare sin fod til EM og stiller derfor ikke op til runden. Samtidig har Laust Bengtsen måtte trække sig.

Førsteholdet kommer derfor til at bestå af Johan Damkjær, der i onsdags blev udtaget til EM, Steffen Pedersen og det unge talent, Halfdan Balslev.

---------------------

I 2010/11 var det netop i Roskilde 1900´s herrer tog de første skridt mod den femte sejr på seks år Dansk Atletikforbunds Vinterturnering. Banen var placeret på en grøn slette i et område kaldet Hyrdehøj, tæt på det nye stadion i Roskilde. En bane med nogle små knolde og en scene for 1900´s sejr i første runde. En 1. plads til Morten Munkholm og en 3. plads til Johan Damkjær.

Lørdag den 19. november vender 1900´s herrer tilbage. Her gælder det 2. runde i 2011/12 sæsonen. En runde hvor der er vigtige point til den samlede stilling på spil.

Efter første runde fører både 1900´s senior- og ungdomsherrer holdkonkurrencen. Begge hold stiller derfor op i Roskilde som favoritter.

2. runde af årets vinterturnering er cross stafetten. En nyskabelse der blev skabt sidste år, og som i år er blevet modificeret, således at konkurrencen bliver endnu hårdere. Sidste år var konkurrencen for 5 mands hold (30x1km) og 1900´s herrer havde derfor fordel af den store bredde i toppen. I år er holdkonkurrencen for 3 mands hold, og konkurrencen er derfor blevet mere åben, da det er lettere at stille hold.

Skadeslisten hos 1900 tæller stadig Ulrik Heitmann, Andreas Bueno, Morten Fransen og sidste års individuelle vinder, Jakob Hoffmann, men alligevel er det et spændende hold co-cheftræner, Laust Bengtsen har fået sat sammen.

Førsteholdet består af Morten Munkholm, Johan Damkjær og Steffen Pedersen. Altså en flok rutinerede herrer. De skal tilsammen løbe 18x1km. Morten Munkholm havde valgt at melde afbud til Nordisk Mesterskab, så fra seniorholdet var det kun Johan Damkjær der var af sted. Til NM blev det til en flot 11. plads til Johan.

Cross stafetten er en spændende taktisk nyskabelse. Der er krav om minimum 4 ture pr deltager, men ellers ligger det frit hvordan holdet løber konkurrencen. Det er med andre ord op til træner/hold at lægge den taktik der passer bedst til holdet på dagen. Det betyder blandt andet at 800m specialister kan få lange pauser mens marathonfolket kan få korte. Kort sagt - der er plads til alle.

Andenholdet består af Laust Bengtsen, Halfdan Balslev og Rasmus Hvid. Både Laust og Halfdan var med fremme (top 20) til 1. runde, så det spændende at se hvad det kan blive til. I 2011/10 udgaven blev det til en førsteplads til førsteholdet og en andenplads til andenholdet da runden blev afviklet med Århus 1900 som arrangør.

Tredjeholdet består af Nikolaj Jakobsen, Kristian Thygesen og ungdomsløberen, Andreas Hougaard.

Ungdomsholdet fører den samlede vinterturnering efter første runde. Holdet består af Jacob Østergaard Markussen, Jacob Dybdal og Mikkel Bello Andreasen.

Jacob Østergard vandt første runde i Vejle og repræsenterede i weekenden Danmark og 1900 til NM cross i Sverige. Jacob Dybdal har en flot 10. plads fra 1. runde mens Mikkel har en flot 16. plads. De tre unge herrer er fra årgang 1993, 1994 og 1996.  

Mere information:
» Startlister
» Ruten
                   
For yderligere oplysninger, kontakt cheftrænerduoen.
» Niels Kim Hjorth: 2425 5789
» Laust Bengtsen: 6094 1228
 
Samarbejdspartnere:
 
ADIDAS  InSport Marslis.logo

« Tilbage til Atletik-nyt

SS'Klub-kalender

    Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen
Nyhedsbrev
Insport