KLASSISK HALVMARATHON OG KVARTMARATHON FOR ALLE 

 

”Hyggeligt, billigt og for løbere på alle niveauer”. Det er nøgleordene for årets 1900 Halvmarathon lørdag den 29 september. Det klassiske aarhusianske løbsarrangement, som atlektik- og motionsklubben Aarhus 1900 står bag, afvikles i nye rammer bag Godsbanen tæt på Aarhus Centrum.

Det hyggelige start- og målområde i Åparken på Carl Blochs Gade danner en perfekt ramme for at hygge sig med venner, studiekammerater og familie, som måske også deltager eller kommer for at heppe. Man kan løbe enten halvmaraton eller kvartmaraton, og alle deltagere får en grillpølse og en øl/vand efter løbet.

   


 


DISTANCER OG RUTER

21,1 km ruten:

Start på Carl Blochs Gade, ud under Ringgadebroen, rundt om Brabrandsøen og hjem igen.

Det er en flad rute, hvor det er muligt at løbe hurtigt – men alle kan være med!

 

10,55 km ruten:

Start på Carl Blochs Gade, ud under Ringgadebroen, videre til den første del af Brabrandsøen og hjem igen.

Det er en flad rute, hvor det er muligt at løbe hurtigt – men alle kan være med!

 

Begge ruter er DAF-opmålte.  


DET FÅR DU TIL 1900 HALVMARATHON

- DAF opmålt rute med brutto/netto tid
- Væskedepoter med vand og energidrik
- Fartholdere
- Vand og frugt i målområdet
- Grillpølse med brød og en øl/vand


STED

Åparken og Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C


PRIS

21.1 km (halvmarathon): 195 kr.

10,55 km (kvartmarathon): 135 kr.

 

EFTER ONSDAG D. 26 SEPTEMBER: 

21.1 km (halvmarathon): 245 kr.

10,55 km (kvartmarathon): 185 kr.


PROGRAM

Kl. 10.30 - Udlevering af startnumre og pladsen åbner
Kl. 12:50 - Halvmarathon opvarmning
Kl. 13:00 - Halvmarathon skydes i gang
Kl. 13.20 - Kvartmarathon opvarmning
Kl. 13.30 - Kvartmarathon skydes i gang
Kl. 16.30 - Sidste løber i mål
Kl. 17:30 - Tak for denne gang.


STARTNUMMERUDLEVERING
Du kan hente dit startnummer lørdag den 29. september fra kl. 10.30 i Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C


BAGAGEOPBEVARING
I informationsteltet/Folkestedet vil det være muligt at opbevare sin bagage og værdier. Bagageopbevaringen er under opsyn, men på eget ansvar. 


VÆSKEDEPOT

På 21,1 km-ruten vil der være væskedepot ved ca. 5 km, 10 km, 13.5 km og 18 km.

På 10,55 km-ruten vil der være væskedepot ved ca. 3,5 km og 7 km.

 


FARTHOLDERE

Der vil være fartholdere på begge distancer.