Kamstrup og Aarhus 1900 indgår samarbejde om Nytårscuppen

5. oktober 2017 19:37 , af Susanne Rohde Christensen

Vi har i forbindelse med teknologivirksomheden Kamstrup, indgået en samarbejdsaftale omkring Nytårscuppen.

Kamstrup Nytårscuppen er derfor det nye navn!

"Vi er enormt stolte af at kunne præsentere Kamstrup som vores nye navnesponsor og samarbejdspartner. Nytårscuppen er i en god udvikling, og sammen med Kamstrup vil vi gøre Kamstrup Nytårscuppen til et motionsevent, som er et must for motionister i Aarhus og opland. Vi vil i fællesskab inspirere hinanden og løfte arrangementet til nye højder”, lyder det fra Ove Overballe.

Fra Kamstrup side, er det HR chef Michel Stubbe, som har underskrevet samarbejdsaftalen. Kamstrup er en videnstung teknologivirksomhed, og afhængig af at kunne tiltrække og fastholde højtuddannede medarbejdere. ”Vi vil bruge samarbejdet med Aarhus 1900 A/M omkring Nytårscuppen, dels som et personaletilbud, og dels til at øge kendskabet til Kamstrup. Vi håber at vi kan komme i kontakt med nye kandidater, til nogle af de mange stillinger vi slår op hvert år. Derfor vil deltagere i Kamstrup Nytårscuppen også kunne møde medarbejdere fra Kamstrup i Marselisborghallen, til en uformel snak om mulighederne i Kamstrup”, slutter Michael Stubbe.

Lidt fakta om Kamstrup: Kamstrup leverer systemer og målere til måling af energi og vandforbrug, og har omkring 1.250 ansatte på verdensplan, hvoraf ca. 1.000 er ansat i hovedkvarteret i Stilling. Kamstrup forventer en omsætning i 2017 på 2 mia. og ansætter ca. 120 nye medarbejdere om året.

Vi ser frem til et fantastisk samarbejde, så tag godt imod Kamstrup.