Nordea Fonden støtter ODL Marselisløbet

6. juli 2017 10:56 , af Liv Christoffersen

ODL Marselisløbet er uden tvivl Jyllands mest traditionsrige motionsløb og har fundet sted de seneste 46 år. Hvert år skydes Aarhus festuge igang fra tangkrogen når flere tusinde løbere og cykelryttere gennemfører de fantastisk smukke ruter ud af strandvejen og ind i den kuperede Marselisborg skov. I mål venter tilskuere, madboder og underholdning for hele familien og hele weekenden står i hyggens tegn!

Sommeren ville ikke være det samme uden ODL Marselisweekenden, og Nordea Fonden er netop med til at gøre det populære arrangement muligt. Igen i år har Nordea Fonden valgt at støtte ODL Marselisløbet og der skal herfra lyde en kæmpe tak!