AARHUS' SMUKKESTE OG MEST TRADITIONSRIGE MOTIONSLØB


Lørdag den 31. august 2019 skydes Marselisløbet i gang for 48. år i træk. Endnu engang vil tusindevis af løbere deltage i det traditionsrige løb og løbe i de smukke Marselisskove. Udover at løbe på de smukke, traditionsrige løberuter, er der også lagt op til en byfest med massevis af aktiviteter og underholdning for alle. Det er derfor den perfekte anledning til at være sammen med venner, familie, studiekammerater og kollegaer til denne årlige sommerfest på Tangkrogen. Kom og deltag i dette historiske løb, hvad enten man løber for at sætte personlig rekord, eller for at være en del af en motionsfest på tangkrogen. Der er mulighed for at løbe 6 eller 12 km, og hvis man har lyst til at deltage i walk, er det ligeledes 6 km. 
Derudover har vi naturligvis børneløbet på 3 km, hvor der er sørget for overraskelser til de deltagende børn.
Vi glæder os til at tage i mod jer, og give alle en god oplevelse.       

 

                                                                                      

 


DISTANCER

Til Marselisløbet kan alle være med, når den smukke tur i Marselisskoven finder sted. Uanset om man har lyst til den klassiske 12 km rute eller 6 km. Der er også mulighed for en 6 km walk. Og de yngste vil få fornøjelsen af 3 km børneløb, hvor alle børn vil få en medalje. Du kan læse mere om de forskellige distancer herunder:  

 

                                                                                   

 


START- OG MÅLOMRÅDE

Efter succesen sidste år vil start og målområdet igen i år ligge på den del af Tangkrogen der er tættest på vandet. Væk fra vejen på græsset ved rundt om cirkuspladsen. Alle firmateltene vil danne rammen for målstrækningen, og når du kommer i mål, kommer du direkte ind til den intime Marselisplads, som vil summe af hygge og sjove aktiviteter. 

 



Program for dagen

Lørdag den 31. august 

Kl. 08:30 - Marselis TryOut starter og startnummerudlevering 
Kl. 09:00 - Velkommen 
Kl. 09:50 - 3 km opvarmning
Kl. 10:00 - 3 km børneløb skydes igang
Kl. 10:50 - 12 km opvarmning
Kl. 11:00 - 12 km løb skydes igang
Kl. 11:10 - 6 km opvarmning
Kl. 11:20 - 6 km løb skydes igang
Kl. 11:30 - 6 km walk skydes igang
Kl. 12:15 - Præmieoverrækkelse for 6 og 12 km
Kl. 14:00 - Tak for i dag 

 AKTIVITETER OG UNDERHOLDNING
Tangkrogen i Aarhus er samlingspunktet til Marselisløbet. Med det nye start- og målområde, vil Marselispladsen danne rammerne om hygge og fællesskab. På Marselispladsen vil du møde madboder, som vil byde på lækker frokost. Du har også mulighed for at nyde noget koldt at drikke i solen til musik og underholdning. Du kan følge med på Facebook, hvor vi løbende laver opdateringer om alle de aktiviteter, du vil få fornøjelsen af. 

 


 DET FÅR DU TIL MARSELISLØBET 2019
- DAF opmålt rute med brutto/netto tid
- Væskedepoter med vand og energidrik
- Fartholdere
- Vand, frugt i mål
- Gratis massage
- Medalje til børneløbet
- Mulighed for benytte alle Aarhus 1900 Atletik/Motion træningstilbud i 4. Kvartal 2019


 SPONSORER VED MARSELISLØBET 

 

     

 

 

 

        

 

.