Massage hos Aarhus 1900 Atletik & Løb

Vores massagebehandlinger er baseret på den fysiurgiske massageform, der tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning. Her arbejdes der målrettet i dybden for at løsne spændinger, afhjælpe muskelknuder og give kroppen de bedste forudsætninger for at hele.

Massagen virker smertelindrende på ømme muskler ved at øge blodcirkulationen, stimulere immunforsvaret og hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer. Resultatet er en lettere, mere afspændt krop og en mærkbar følelse af velvære.

Vores behandler, Mikkel, tilbyder også wellnessmassage for dig, der ønsker ren afslapning, samt sportsmassage med fokus på restitution efter træning eller konkurrence – perfekt til at få musklerne hurtigt tilbage i topform.

En massage varer ca. 25 min, hvortil der er indlagt 5 min. til lige at klæde om osv. 

Bemærk: Massagebehandlingerne er ikke dækket af sygeforsikringer.

Pris: 200,- for en behandling

OBS.: Aflysning skal ske senest 24 timer før behandling. Ved udeblivelse refunderes ikke gebyr. 

Mød vores massør Mikkel

Mikkel Munk er uddannet fysioterapeutisk sportsmassør. Til daglig driver han sin egen massagevirksomhed, hvor han behandler mennesker med forskellige former for muskulære gener og spændinger - og har altså nu lavet en samarbjdsaftale med os i Aarhus 1900 Atletik og Løb, hvor han står klar til at hjælpe med de ømme stænger inden du skal til træning igen!

"Noget af det, jeg synes er mest spændende ved mit arbejde, er at hjælpe folk med at komme tilbage til det, de gerne vil kunne. For mange aktive mennesker kan små skader, spændinger eller ømhed hurtigt blive en frustration i hverdagen, og jeg motiveres af at være med til at holde kroppen godt kørende. Under min uddannelse fik jeg en særlig interesse for sportsskader og for, hvordan massage kan bruges som en del af både behandling og restitution.

Hos Aarhus 1900 glæder jeg mig til at hjælpe klubbens løbere og atleter med alt fra ømme og spændte muskler til skadesrelaterede udfordringer. Mit mål er at hjælpe jer med at holde kroppen velfungerende, så I kan få mest muligt ud af træningen – uanset om målet er den næste 5 km, et maraton eller noget helt tredje.

Jeg glæder mig til at møde jer." - Mikkel