Kapgang

Kapgang i Aarhus 1900 A/M

Vi ønsker at give nye samt nuværende medlemmer mulighed for at prøve kapgang af og udbrede viden om sporten.

Vi er en gruppe med stor international erfaring fra både løbe- og kapgangsverdenen, der gerne vil give al vores erfaring, som arrangør og fra trænergerningen, og glæde og inspiration videre til ALLE i klubben. Vores hovedmål er at få de unge til at lære at gå. Derfor besluttede vi, Andreas, Felix og Stig i 2014, at vi ville arrangere DM i kapgang på hjemmebane. Andreas deltog i de unges atletiktræning for de 6-15-årige, hvor han indviede dem i kapgangens teknik og regler, som en af mange atletikgrene, de unge prøver. Alle, der har lyst, bliver inviteret til at deltage i vores DM konkurrence.

Vores DM arrangement blev en vældig succes, som blev taget godt imod af ledere, trænere, de unge og deres forældre. De deltog alle i 1000 m for nybegyndere. Uden ”rigtig” bedømmelse.

I 2015 fulgte vi op på succesen ved at tilføje fælles træning for alle klubbens medlemmer frem mod konkurrencen, hvor alle fik tilbuddet om at lære at gå kapgang.

Vi vil forsætte med at komme ud til træningsgrupperne, lave fælles træning og holde kapgangskonkurrencer i de kommende år. Tag gerne kontakt til Andreas, der vil lære jer teknikken, så I kan prøve det på egen krop. Efter nogle træningsgange vil I være klar til at komme til konkurrencer. Han vil stå til rådighed som træner med input og gode råd.

 

- Træningsdage er pt. efter behov.             

De sidste 4 sæsoner har klubbens gængere vundet kapgangsturneringen for senior klubhold, hvor alle gængerne i klubben samler point ind over 5-6 konkurrencer om året. Det samme, som vi kender fra DT og DTU. Målet kunne være for klubben at vinde kapgangsturneringen både for senior og junior/ungdom inden for det næste par år. Kom og få ”GANG” i benene.

 

Aktive kapgængere der har været i konkurrence og eller vundet medajler til klubben:

Andreas W. Nielsen: Landsholdsgænger, mangedobbelt dansk og nordisk mester, Europacup- og Worldcup-deltager.

Aksel V. Bendtsen: Tidl. landsholdsgænger, flerdobbelt medaljetager til DM som senior og veteran. Europacup- og Worldcup-deltager.

Felix Gomez, Chris Petersen, Anna Mosby Nielsen: DM medalje til DMU 2015, Mathilde Brüchle Kodal, Andreas Munck Brandt, Emma Guldager, Sara Harsmann, Iben Opstrup Wedel, Siv Hester, Ida Marie Hartmann, Sofie Froberg, Rosa Preuss IIilonga

Kapgangsudvalget

Andreas Wollmer Nielsen
Andreas Wollmer Nielsen
+4524818661
Felix Gomez
Felix Gomez
20887823
Stig Nørregård
Stig Nørregård
29928361

Distancer

Distancerne følger de enkelte aldersklasser og er, i Danmark, normalt flg.:

M/K - 10-11: 1 km/1000 m
M/K - 12-13: 2 km/2000 m
M/K - 14-15: 3 km/3000 m
K - 16-17: 5 km/5000 m (5000 m internationalt)
M - 16-17: 5 km/5000 m (10.000 m internationalt)
K - 18-19: 5 km + 10 km (10.000 m internationalt)
M - 18-19: 10 km (10.000 m internationalt
K - Senior: 5 km + 10 km + 20 km (20 km internationalt)
M - Senior: 10 km + 20 km + 50 km (20 km og 50 km internationalt)
M/K - Veteran: 5 km (5000 m internationalt + andre distancer)

Om kapgang

 

Hvad er kapgang ?

Kapgang er et sammensat ord. Det er sammensat af KAP og GANG. Ordet KAP betyder kamp eller konkurrence. Vi kender udsagnsordet: at kappes. Vi støder også på ordet flere steder i sportens verden:

KAPløb, KAProning, KAPsejlads og altså KAPgang.

Kapgang er altså en konkurrence i at gå hurtigst. Man må derfor ikke løbe. For at sikre at deltagerne får en retfærdig og fair konkurrence, har man lavet regler for hvordan man skal gå kapgang (gangdefinitionen).

  

Gangdefinitionen

1) Kapgang er en række skridt, der tages på en sådan måde, at der er kontakt med underlaget, og intet synligt (set med det menneskelige øje) tab af kontakt finder sted.

2) Det fremadførte ben skal være strakt (dvs. ikke bøjet i knæet) fra første kontakt med underlaget og indtil lodretstående position.

 

Der er altså 2 regler der skal overholdes:

For det første skal man hele tiden bevare kontakten med underlaget. Dvs. at den forreste fod skal sættes i underlaget, inden den bageste fod slipper.

For det andet skal knæet være strakt fra det øjeblik benet sættes i jorden og indtil benet har passeret lodret under kroppen.

Det er specielt den sidste regel, der er med til at sikre, at der er tale om gang og ikke løb. Hvis den sidste regel om knæstræk ikke var der, ville det være tilladt at foretage løbebevægelser blot med jordkontakt (langsomt løb), hvilket naturligvis vil give en fordel - selvom kapgængere kan komme fremad i et hurtigt tempo, vil den samme person naturligvis kunne løbe hurtigere.

 Dommerskilte

Fra almindelig gang til kapgang

Gang - menneskets mest naturlige bevægelsesmåde

Gang er et helt automatisk stadie i menneskets udvikling. Fra vi er ca. 1 år gamle, er bliver vi i stand til at gå. Vi sætter det en ben foran det andet, og efterhånden bliver teknikken forbedret og tempoet sat i vejret. Gang er således den grundlæggende og mest naturlige måde for mennesket at bevæge sig på.

Med Woggingens, Powerwalkingens og Stavgangens indtog, er man mange steder ved at få øjnene op for gangsportens mange sundhedsaspekter.

Kapgang er for dem, der vil have endnu mere fart på sin gang og konditionstræne endnu mere effektivt samt naturligvis hvis man kan lide at konkurrere.

 

Hvordan gang bliver til kapgang

Gang er en krydsbevægelse. Dvs. at højre ben føres frem samtidig med at venstre arm svinges frem og omvendt.

Hvis man sætter farten op fra almindelig gang sker der nogle ændringer i gang-teknikken:

1) Skridtlængden øges vha. større hofterotation

2) Frekvensen øges

3) Fodafviklingen øges

4) Armene bruges mere aktivt og svinges hurtigere (de skal jo harmonere med benenes bevægelser)

5) I takt med at hastigheden øges, bøjer man i albueleddet, så man til sidst har en 90 graders vinkel mellem over- og underarm (det er for akavet at bibeholde de strakte arme, når hastigheden for alvor sættes op)

 

Nu går man det man kalder Wogging eller Speedwalking. Hastigheden her kan nå op på 9-10 km/t.

Sætter man imidlertid farten endnu mere i vejret vil man automatisk ende i kapgang.

Da det jo gælder om at gå så stærkt som muligt, er det en fordel at gøre kroppens vertikale (lodrette) tyngdepunktsforskydning så lille som mulig. Dette gøres ved at strække knæet når benet sættes i underlaget.

Derved fremkommer yderligere rotation i hoften. Men ikke fra side til side, som mange fejlagtigt tror. Men derimod sagitalt (fremad) og vertikalt (lodret). Derved fremkommer en cirkelbevægelse i hoften som kører modsat uret.

At mange mener de ser en kapgænger vrikke fra side til side, er et synsbedrag, der opstår, fordi der er tale om et, for dem, ukendt bevægelsesmønster. Hvis en kapgænger virkelig vrikkede meget fra side til side, ville det jo være på bekostning af fremdriften!

Kapgang er altså naturlige bevægelser, der fremkommer automatisk, hvis man øger farten tilstrækkeligt fra almindelig gang.

 

Forskellen mellem gang og løb

Løb og gang er diametralt modsatte bevægelsesmønstre.

I løb har man en svævefase mellem fodisættene. Dvs. at kroppens tyngdepunkt i løb er højest i svævefasen - altså midt i et skridt.

I gang derimod har man hele tiden kontakt med underlaget, hvilket betyder at kroppens tyndgepunkt er lavest midt i et skridt (mens begge fødder er i underlaget).

Pga. af disse diametrale forskelle i bevægelsesmønster er det også forskellige muskelgrupper der belastes. I løb er det afsætsslyngen (balder - knæstrækker - læg) der belastes mest, mens det i kapgang er antagonisterne til disse (de modsatte) - dvs. baglår/hasemuskler samt skinnebensmuskler.

 

Jamen, er kapgang da sundt ?

Ja! - netop pga. ovennævnte forskelle er kapgang langt sundere end løb, og risikoen for skader er mange gange mindre.

Når man løber, får man for hvert skridt et stød op gennem kroppen på 3-7 gange kropsvægten. Hos en person, der vejer 70 kg, kan kraften, der skal forplantes op gennem: fodled, knæled, hofteled og rygsøjle derfor let blive 3-400 kg pr. skridt!

Ved kapgang er kraften derimod kun 1-2 gange kropsvægten.

Mange overvægtige mennesker "burde" derfor gå en frisk tur i form af Speedwalking, Wogging eller kapgang i stedet for at løbe!!!

Kapgang er teknisk og konditionsmæssigt krævende. Men kapgang er blot en videreudvikling af almindelig gang og er for de fleste let at lære. Det teknisk krævende ligger altså i kravet om konstant overholdelse af gangdefinitionen.

 

Kapgang og dens mange fordele:

Energiforbruget er større ved kapgang end ved løb i samme hastighed.

Det betyder at kapgang giver en meget stor kredsløbstræning. Pulsen kommer let lige så højt op som ved løb.

Desuden er det en meget sund måde at bevæge sig på, da kroppens led, muskler, ledbånd og sener skånes i fht. løb.

Kapgang er også en mere alsidig træning, da overkroppen udgør en meget mere aktiv del af bevægelserne i fht. løb.

Endelig er bevægelsesmønsteret i kapgang meget behageligt, idet der ikke er så stor tyngdepunktforskydning.

KAPGANG er en af de aller sundeste motionsformer og er alt for overset i det danske idrætsbillede!

 

Hvorfor gå kapgang?

Der er rigtig mange gode grunde til at begynde at gå kapgang.

 

Fysiske faktorer:

- Kapgangstræning giver en god kondition

- Kapgang er en af de sundeste idrætsgrene

- Skadesrisikoen ved kapgang er minimal

- Kapgang er en meget alsidig træningsform, der træner hele kroppen

- Kapgang giver hurtigt en oplevelse af fremgang

- Kapgang giver mulighed for at afprøve og bryde fysiske grænser

- Kapgang er en særdeles behagelig måde at bevæge sig på

 

Psykiske faktorer:

- Kapgang giver mulighed for at sætte personlige mål

- Kapgang giver mulighed for at opleve glæden ved at nå sine mål

- Kapgangstræning giver mulighed for at stresse af

- Kapgang giver mulighed for at afprøve og bryde psykiske grænser

 

Sociale faktorer:

- Kapgang giver mulighed for at prøve kræfter med andre

- Kapgang kan dyrkes af hele familien på samme tid og sted (også konkurrencer)

- Kapgangsstævner afvikles for alle aldersgrupper på samme tid

- Kapgang kan dyrkes hele livet

- Kapgang kan give mange rejseoplevelser i ind- og udland

- Kapgang giver mulighed for at møde mange forskellige mennesker i ind- og udland

 

Felix Gomez   Stig Nørregaard