DEN PERFEKTE START PÅ AARHUS FESTUGE
Marselisfestivalen gør Tangkrogen til den bedste lokation at starte Aarhus Festuge 2019. Fredag den 30. august åbner vi om eftermiddagen pladsen op med stafet og underholdning. Lørdag den 31. august 2019 skydes Marselisløbet i gang for 48. år i træk, hvor der også er en 6 km walk rute. Endnu engang vil tusindevis af løbere deltage i det traditionsrige løb og løbe eller gå i de smukke Marselisskove. Udover at løbe på de traditionsrige ruter, kan man om lørdagen komme til multisport-arrangement, hvor en masse foreninger stiller op på Tangkrogen og giver mulighed for at prøve kræfter med deres sport. Søndag den 1. september skyder vi Marselis Cykelløbet igang. Der er lagt op til en byfest med massevis af aktiviteter og underholdning for alle. Det er derfor den perfekte anledning til at være sammen med venner, familie, studiekammerater og kollegaer til denne årlige sommerfest på Tangkrogen.
Hvad enten man ønsker at købe plads i opstillede telte, eller medbringe eget telt, så er der mulighed for begge dele. Vi sørger for bænke og borde, god stemning og højt humør.
PROGRAM FOR WEEKENDEN
Fredag den 30. august
Lørdag den 31. august
Kl. 10:00 - 3 km børneløb skydes igang
Kl. 10:50 - 12 km opvarmning
Kl. 11:00 - 12 km løb skydes igang
Kl. 11:10 - 6 km opvarmning
Kl. 11:20 - 6 km løb skydes igang
Kl. 11:30 - 6 km walk skydes igang
Kl. 12:15 - Præmieoverrækkelse for 6 og 12 km
Søndag den 1. september
Kl. 09:00 - Velkommen
Kl. 09:30 - 80 km skydes igang
Kl. 10:00 - 50 km skydes igang
Kl. 10:30 - 30 km skydes igang
Kl. 12:30 - Præmieoverrækkelse for vinderne af herrer og damer
Kl. 14:00 - Tak for i år.