Om løbeskolen

 

Se tidligere indslag fra TV2 Østjylland om løbeskolen - her.


Lær at løbe i Aarhus 1900’s Løbeskole

Bliv en GLAD løber

Målgruppe

Løbeskolen er for alle, også unge mennesker, der har lyst til at få gang i løbeskoene. Vi tilbyder hjælp med løbetræning sammen med ligesindede. Aldersfordelingen ligger typisk mellem 19 – 65 år.

Du er meget velkommen til at deltage i træningen nogle gange, inden du melder dig ind i Aarhus 1900 A/M. 

 

Periode

Træningssæsonen indledes med en orienteringsaften ultimo februar. Første træningsaften starter primo marts.

Herefter træner vi hver mandag og onsdag uanset helligdage og vejret.

Sæsonen omfatter 26 træningsdage (13 uger).

 

Tempo

Det vigtigste er at komme i gang - tempoet afpasses i de enkelte hold.

Træningsprogrammerne er angivet i minutter (ikke i kilometer) og veksler mellem gang og løb.

 

Træning

Ved løbeskolens start bliver alle inddelt i hold, så man løber med andre på samme niveau.

Hvert hold træner efter eget løbeprogram, der stiger lidt i sværhedsgrad uge for uge.

 

Du kan se træningsprogrammerne ved at trykke på linket Træningsprogram i venstre side.

 

Ud over de faste træningsdage, mandag og onsdag, kan løberne aftale indbyrdes også at træne andre dage, fx lørdag.

 

Mødetid

Vi mødes foran Atletion (Aarhus Stadion) hver mandag og onsdag kl. 18.00 og laver fælles opvarmning.

 

Trænerne

Løbeskolen har frivillige trænere der selv er motionister og som gerne vil dele ud af deres løbeerfaring. Trænerne vælger selv ruterne, for blandt andet at tilgodese variation i træningen.

 

Vores motto er: det skal være sjovt, seriøst og socialt at løbe sammen.

 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Løbeskolens leder John Wiltoft på telefon 20 29 11 77 eller j.wiltoft@1900am.dk